Flere udskyder pensionen: Kaj og Jørn vil blive i deres job
Andelen af danskere, der fortsætter i job frem for at gå på pension, er for første gang i fem år steget. Kaj (66) og Jørn (67) vil blive i deres job hos Boxit, så længe de kan.
Senest opdateret: mandag 12. august 2024
Antallet af danskere, der er fyldt 67 år og stadig er i arbejde, stiger for første gang siden 2018.
Nye tal fra Jobindsats, der drives af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, viser en stigning på 5.000 i antallet af beskæftigede over 67 år fra juli 2022 til juli 2023.
Samtidig regner næsten hver fjerde dansker over 50 år med at arbejde efter at have nået folkepensionsalderen.
“Beslutningen om at udskyde sin pension handler i nogen grad om økonomi, for mange har brug for pengene. Men det handler også om den livsglæde, det giver at gå på arbejde,” siger Lars L. Andersen, der er professor hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
“Den indflydelse og anerkendelse, man oplever på en arbejdsplads, er en motivationsfaktor for mange seniorer for at fortsætte i job. Mange pensionister vil gerne arbejde, hvis de kan holde til det.”
Lars L. Andersen peger på, at hvis flere seniorer skal blive på arbejdsmarkedet, skal der være bedre muligheder for en fleksibel indretning af arbejdslivet. Det kan være kortere arbejdsdage, længere ferier eller mulighed for at arbejde hjemmefra.
Arbejdsglæde betyder mere en lønsedlen
Kaj Villadsen og Jørn Fritsdal er henholdsvis 66 og 67 år og er ganske tæt på at kunne gå på folkepension.
Det har ingen af dem dog planer om foreløbigt, og det handler i langt højere grad om arbejdsglæden end lønsedlen, der hver måned kommer fra Boxit i Aarhus Nord, hvor de begge har deres daglige gang.
“Rent økonomisk kunne jeg sagtens trække mig tilbage, men jeg har brug for den menneskelige kontakt, jeg får herude. Jeg er glad for at gå på arbejde, for så sker der noget, og der er noget at snakke med konen om over aftensmaden,” siger Kaj Villadsen.
Jørn Fritsdal stemmer i.
“Under pandemien gik det virkelig op for mig, at jeg slet ikke er klar til at trække mig tilbage endnu. Jeg blev fuldstændig rastløs af at gå derhjemme, for bilen skulle jo kun vaskes én gang om ugen, og hundens ben blev udfordret af at gå så mange ture. Konen blev også lidt træt af mig, så vi er blevet enige om, at jeg hellere må fortsætte herude nogle år, griner Jørn Fritsdal.
Bliv Seniorklar
Har du en plan for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Måske er du endnu ikke helt seniorklar.
På seniorklar.dk kan du få hjælp til at lægge en plan for den gode overgang og få svar på nogle af de mange spørgsmål, som kommer, når du er over 55 år.
Overgangen fra arbejde til pension er en vigtig fase i de fleste menneskers liv.
Derfor har Faglige Seniorer og Østifterne investere tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne i deres mange overvejelser.
Læs mere på seniorklar.dk
Mere fleksibilitet med alderen
Jørn Fritsdal har sammen med Kaj Villadsen været ansat hos Boxit i henholdsvis 8 og 12 år, men har fået et større behov for fleksibilitet med alderen.
“Jeg vil gerne fortsætte med at arbejde, hvis fysikken kan følge med. For Jørn og mig fungerer det godt at skiftes til at have en kort og en lang uge. Men på længere sigt skal jeg måske lidt ned i tid for at kunne være med, siger Kaj Villadsen.
Plads til seniorer
Folkepensionsalderen er lige nu 67 år, men er er sat til at stige de næste mange år, og derfor er det selvfølgelig positivt, at flere seniorer fortsætter i job.
Få gratis nyhedsbrev om politik
Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.
Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.
Det er gratis.
Spørger man Lars L. Andersen, handler den aktuelle udvikling også om manglen på arbejdskraft, der er med til at give bedre vilkår for seniorerne.
“Seniorerne er ved bedre helbred i dag end for 20 år siden, og det giver et naturligt løft i antallet af seniorer på arbejdsmarkedet, men den stigning, vi ser i øjeblikket, bunder i høj grad i manglen på arbejdskraft. Det udvider rammerne for, hvem arbejdsgiverne ansætter og skaber den rummelighed på arbejdsmarkedet, som seniorerne har brug for,” siger Lars. L. Andersen.
I juli måned 2023 var 77.513 danskere over 67 år i beskæftigelse.
Hvornår forventer du at stoppe på jobbet?
Seniorer: Derfor arbejder vi
Faglige Seniorers nyhedsbrev har talt med en række seniorer om, hvorfor de arbejder – og deres planer for arbejdslivet og livet som senior.
Læs også artiklen: Stor undersøgelse blandt seniorer: De elsker deres job
Anne Kirsten Sørensen, 67 år, sygeplejerske: Der er brug for det jeg kan
Hanna Langelykke, 61 år, socialpædagog: Jeg har meget mere at give af
Inge Hemsø, 66 år, selvstændig: Holder fast i livet med begge hænder
Kim Burlund, 63 år, kontoransat: Fortsætter med at arbejde på trods af skavanker
Kurt Johansen, 64 år, ejendomsmester: Erfaring er guld værd for boligforeningen
Lene Diget, 63 år, SOSU-hjælper: Gør en stor forskel for borgerne
Lone Tiselius, 67 år, folkeskolelærer: Eleverne fornyer Lones energi
Maks Jørgensen, 64 år, driftschef: Frihed på arbejdet giver Maks lyst til at fortsætte
Morten Rostved, 66 år, quality manager: Arbejder under mottoet “frihed under ansvar”
Tommy Funcke, 64 år, buschauffør: Fortsætter i bussen så længe han kan
Eigil Vedstesen, 66 år, elektriker: Nye modregningsregler giver blod på tanden
Per Christensen, 67 år, chauffør: Derfor kører jeg stadig lastbil hver dag
Først publiceret: tirsdag 19. marts 2024
Artiklen er sidst opdateret mandag 12. august 2024 kl. 16:11