Seniorernes kæmpe guide: Sådan undgår du svindel i julen
Svindlere er ekstra aktive i juletiden - sådan vil de snyde dig. Følg disse enkle råd og beskyt dig selv mod falske opkald, mails og ubudne gæster.
Senest opdateret: tirsdag 23. december 2025
Julen og vinteren er højsæson for svindel.
Svindlere udnytter travlhed, god tro og ensomhed, og de bliver stadig mere overbevisende.
Bliv sikker med SeniorTryg.dk
På hjemmesiden SeniorTryg.dk kan du holde dig opdateret om digitale svindelmetoder, få gode råd til, hvordan du beskytter dig mod cyber-kriminelle og se, hvad du gør, hvis du er blevet svindlet.
Du kan tilmelde dig gratis nyhedsbrev fra SeniorTryg.dk, der udsendes en gang om måneden med nyheder og info.
Du kan læse om seniorer, der har været udsat for svindel og prøve et interaktivt spil. Her lærer du, hvad du skal være opmærksom på – hvor du kan være sårbar overfor kriminelles forsøg på svindel.
Bag SeniorTryg.dk står Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer med støtte fra Offerfonden.
De kontakter ældre på telefon, via e-mail, sms, ved døren og på sociale medier. Målet er altid det samme: at få adgang til kort, koder eller penge.
Her får du en samlet gennemgang af de svindelmetoder, man bør kende for at kunne beskytte sig.
Når banken eller politiet “ringer”
En af de mest udbredte svindelmetoder er falske opkald.
Svindleren udgiver sig for at være fra banken eller politiet og siger, at der er mistænkelige hævninger på din konto. Ofte foreslår han, at et “bankbud” kan komme forbi og hente kort og smykker for at sikre dem. Men det er svindleren selv, der kommer.
Sådan beskytter du dig: Hvis du får et sådan opkald, skal du lægge røret på og selv ringe til banken på det nummer, du kender. Ingen bank eller myndighed sender folk ud for at hente værdier eller spørger om koder.
Falske beskeder om pakker
I december florerer der mange falske beskeder om pakker, der ikke kan leveres. Du bliver bedt om at betale et lille fragtgebyr eller trykke på et link for at ”bekræfte din adresse”.
Beskeden ser ofte ud til at komme fra PostNord eller GLS, men den fører til en falsk side, hvor dine kortoplysninger bliver stjålet.
Sådan beskytter du dig: Tryk aldrig på links i beskeder. Gå i stedet direkte ind på fragtfirmaets officielle hjemmeside, hvis du vil tjekke, om du virkelig har en pakke på vej.
Falske netbutikker og juletilbud
På nettet dukker der hvert år mange falske butikker op med meget billige varer og flotte billeder. Ofte eksisterer butikken slet ikke, og varerne bliver aldrig sendt. Eller du får tilsendt tarvelige kopivarer, der slet ikke står mål med det beløb, du har betalt.
Sådan beskytter du dig: Et tydeligt advarselstegn er, hvis der ikke står adresse, telefonnummer eller CVR-nummer på siden. Men selv det bliver forfalsket. Tjek altid om butikken er e-mærket – det giver dig sikkerhed for, at det er en registret butik. Husk også at se efter anmeldelser på Trustpilot.
Falske julehilsner og gavekort på mail
Mange svindlere sender e-mails, der ser ud til at komme fra kendte butikker, supermarkeder eller rejseselskaber. Du får at vide, at du har vundet et gavekort eller en præmie, men skal ”klikke her” for at få den. Linket fører til en falsk side, som forsøger at få adgang til dine oplysninger eller installere skadelig software.
Sådan beskytter du dig: Slet beskeden med det samme. Ægte butikker sender aldrig gavekort eller præmier via et tilfældigt link.
Falske velgørenhedsindsamlinger
Nogle svindlere udgiver sig for at samle ind til kendte organisationer. De ringer på døren eller henvender sig på gaden og beder om kontanter eller overførsel. I virkeligheden går pengene i deres egen lomme.
Sådan beskytter du dig: Hvis du vil støtte et godt formål, så gør det via organisationens officielle hjemmeside eller bed indsamleren om legitimation. Du kan altid tjekke, om en indsamling er godkendt, på Indsamlingsnævnets hjemmeside.
Falske støtteopslag på sociale medier
På sociale medier som Facebook deles opslag om syge børn, dyr i nød eller familier, der mangler julehjælp. Når man trykker på linket og donerer, går pengene ikke til nogen i nød, men til svindleren.
Sådan beskytter du dig: Støt kun gennem kendte organisationer som for eksempel Røde Kors, Mødrehjælpen eller Folkekirkens Nødhjælp.
Når “barnebarnet” ringer eller sender SMS
En mere personlig svindelmetode går ud på, at nogen ringer eller sender sms og udgiver sig for at være et familiemedlem i nød. Opkaldene eller SMS’rne er ofte følelsesladede: ”Det er mig, dit barnebarn – jeg har brug for hjælp nu.”
Sådan beskytter du dig: Før du gør noget, skal du lægge på og selv ringe til barnet eller en anden i familien. Mange svindlere finder oplysninger om familier på sociale medier. Aftal eventuelt et kodeord i familien, som kun I kender, så ingen fremmede kan narre jer.
Gratis prøver, der koster dyrt
Flere ældre bliver lokket af tilbud om gratis prøver på cremer, kosttilskud eller julegaver på nettet. Men i de små bogstaver står der, at du samtidig tilmelder dig et dyrt abonnement. Eller skal betale et lille beløb for at få varen tilsendt.
Sådan beskytter du dig: Læs altid betingelserne, inden du bestiller noget, og vær opmærksom på, om der står et beløb efter den første måned. Mange firmaer håber, at man glemmer at opsige i tide.
Husk også, at hvis du skal betale et lille beløb for fragt af en dyr “gave”, så afleverer du samtidig dine personlige oplysninger, kode til betalingskort og evt. MitID til svindlere.
Falske konkurrencer og julekalendere på nettet
Svindlere lokker med konkurrencer på sociale medier eller via e-mail, hvor man kan vinde julekurve, gavekort eller elektronik. For at deltage skal man oplyse navn, adresse og kortoplysninger – og så begynder problemerne.
Enten bliver man tilmeldt et dyrt abonnement, eller oplysningerne misbruges.
Sådan beskytter du dig: Deltag kun i konkurrencer fra sider, du kender og har tillid til.
Falske håndværkere ved døren
I december dukker der også falske håndværkere op, som siger, at de skal kontrollere el, varme eller andet. Mange ældre lukker dem ind i god tro, men de er kun ude på at stjæle.
Sådan beskytter du dig: Luk kun folk ind, som du kender eller som du ved har et lovligt ærinde. Bed om at se legitimation, og ring til firmaet, før du åbner døren.
Snyd med MitID-opdateringer
Svindlere sender e-mails og sms’er, der ligner beskeder fra Digitaliseringsstyrelsen. De påstår, at dit MitID skal fornyes, og beder dig klikke på et link og logge ind. Dermed får de adgang til dine oplysninger.
Sådan beskytter du dig: Log aldrig ind via link i en besked. Gå altid selv ind på MitID.dk eller borger.dk.
Falske håndværkertilbud og småreparationer
I vintermånederne banker svindlere ofte på døren og tilbyder at rense tagrender, skifte pærer eller ordne el – ofte til en ”julepris”. De kræver kontant betaling og forsvinder bagefter.
Sådan beskytter du dig: Sig nej tak ved døren. Aftal kun arbejde gennem kendte lokale håndværkere.
Fup på sociale medier
På sociale medier og salgssteder ser politiet mange sager om falske handler i juletiden.
Du betaler for en vare, men den bliver aldrig sendt. Nogle sælger gavekort eller billetter, som ikke findes.
Sådan beskytter du dig: Køb kun gennem kendte salgssteder. Brug aldrig kontooverførsel og betal aldrig med kort til privatpersoner, du ikke kender.
Falske el- og varmeregninger
Flere får mails, der ser ud til at komme fra energiselskaber eller forsyningsselskaber, hvor man bliver bedt om at betale en ekstra regning eller restbeløb.
Logo og tekst ser ægte ud, men pengene går til svindleren.
Sådan beskytter du dig: Log selv ind på selskabets hjemmeside, hvis du vil tjekke, om der er noget, du skylder.
Misbrug af MobilePay og falske betalingsanmodninger
Nogle svindlere sender anmodninger på små beløb via MobilePay med teksten ”julegave”, ”pakkeafgift” eller ”postgebyr”. Hvis man accepterer, går pengene direkte til svindleren.
Sådan beskytter du dig: Betal kun via MobilePay til personer, du kender, eller butikker, du selv har kontaktet.
Når svindleren vil “hjælpe dig”
Nogle ældre bliver ringet op af personer, der siger, at de kan hjælpe med at løse problemer på computeren, for eksempel virus eller langsom netbank.
De får den ældre til at installere et program, så svindleren kan få fjernadgang. På få minutter kan hele kontoen tømmes.
Sådan beskytter du dig: Giv aldrig nogen adgang til din computer. Din bank, kommune eller internetudbyder vil aldrig bede dig installere noget.
Svindel via falske QR-koder
Der er set eksempler på, at svindlere udskifter ægte QR-koder i reklamer eller på opslag om donationer med deres egne. Når man scanner, bliver man ført til en falsk side eller en konto, hvor pengene ender hos svindleren.
Sådan beskytter du dig: Brug kun QR-koder fra troværdige kilder, og tjek, at adressen ser rigtig ud, inden du betaler.
Vær på vagt – men ikke bange
Julen skal være en tryg og glædelig tid. Det handler ikke om at mistro alle, men om at kende faresignalerne.
Hvis noget virker for godt til at være sandt, eller hvis nogen presser dig til at handle hurtigt, så stop op og tænk dig om.
En ægte bank, et rigtigt firma eller en offentlig myndighed vil altid give dig tid og aldrig bede om dine koder.
Svindelmetoderne ændrer sig hele tiden – men mønstret er det samme. Svindleren forsøger at få dig til at handle hurtigt, give oplysninger eller stole blindt på en autoritet.
Er du blevet svindlet? Gør dette
Hvis man har været udsat for svindel – eller blot mistænker det – er det vigtigt at handle hurtigt. Her er den rigtige rækkefølge og kontaktsteder, som ældre kan bruge i Danmark:
1. Kontakt straks din bank eller dit pengeinstitut
Bed om at få kort og konti spærret med det samme. Jo hurtigere du reagerer, jo større er chancen for at stoppe hævninger eller få pengene tilbage.
Banken kan også hjælpe med at tilbageføre beløb, hvis der er tale om kortmisbrug.
2. Anmeld sagen til politiet
Ring til politiet på 114 og fortæl, hvad der er sket. Hvis svindleren stadig er aktiv (for eksempel står ved døren eller forsøger at kontakte dig igen), skal du ringe 112.
Politiet giver dig et sagsnummer, som banken eller forsikringsselskabet ofte skal bruge.
3. Kontakt Nets eller MitID-support ved misbrug af login
Hvis nogen har fået adgang til dit MitID, NemKonto eller kortoplysninger, skal du kontakte
– MitID support: 33 98 00 10 (åben døgnet rundt)
– Nets Spærreservice: 44 89 29 29 (åben døgnet rundt)
4. Meld sagen til e-mærket eller Forbrugerrådet Tænk
Hvis du er blevet snydt i en netbutik eller via et falsk tilbud, kan du få vejledning hos:
– Forbrugerrådet Tænk: 77 41 77 41
– e-mærket: www.emaerket.dk – hjælper med klager over falske webshops
5. Hvis dit MitID eller CPR-nummer er misbrugt
Du kan få rådgivning om identitetstyveri på borger.dk under ”Hjælp ved ID-tyveri”.
Kontakt Cyberhotline for digital sikkerhed, hvis du opdager eller mistænker, at dine personlige oplysninger er blevet stjålet. Ring 33 37 00 37.
6. Tal med nogen om det
Mange ældre holder svindel for sig selv, men det er vigtigt at tale om det – både for at få støtte og for at forhindre, at svindlerne rammer andre.
Du kan altid kontakte:
– Offerrådgivningen på telefon – svarer hele døgnet: 116 006
– SeniorTryg.dk som samler viden og hjælper med vejledning og gode råd.
Først publiceret: torsdag 27. november 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 23. december 2025 kl. 22:51
