Carsten Bo skriver: Mogens, Mette, minken og magten

Man kan næsten mærke lufttrykket fra det borgerlige lettelsens suk.

Efter at være blevet politisk overskygget og udklasseret i mere end 8 måneder, skete der endelig dét, som oppositionen har haft våde drømme om, siden Mette Frederiksen og hendes ministrer begyndte at gå på vandet den 11. marts.

Regeringen begik en fejl.

Eller rettere:

Der skete formentlig dét, at embedsværket i Mogens Jensens ministerium begik en fejl, ved at overse et stykke jura i forbindelse med de 17 millioner mink, som akut måtte aflives, fordi der var begrundet risiko for, at en mutation af corona-virus kunne ødelægge dén livreddende vaccine, alle venter på.

Det ville naturligvis være en katastrofe, som ingen ansvarlig regering kan leve med.

Uanset, i øvrigt, om regeringen er socialdemokratisk eller borgerlig.

Scenariet ville være vanvittig farligt for folkesundheden og samfundsøkonomien.

Vi ville i værste fald opleve en total nedlukning af landet. Langt flere syge. Langt flere dødsfald.

Oveni, ville en corona-mutation få uoverskuelige internationale konsekvenser.

Det ville medføre et stop for ind-og udrejse på ubestemt tid, og Danmark ville blive hårdt ramt på eksporterhvervene.

En i forvejen corona-træt befolkning ville gå fra at være pirrelig og småirritabel, til en tilstand af decideret mistrivsel.

Man stod ansigt til ansigt med et muteret COVID-monster.

Kritisk her-og-nu atmosfære

Set i dét lys, var regeringens beslutning ligeså nødvendig, som den var ubehagelig.

Alle mink måtte øjeblikkeligt slås ned.

Det var i dén kritiske her-og-nu-atmosfære, Mogens Jensen agerede som ressortminister.

Alt tyder på, at han handlede i god tro og på baggrund af de oplysninger, han havde modtaget fra sagsbehandlerne i sit ministerium. Men pressen og oppositionen er trætte af dét, som de opfatter som regeringens magtmonopol. Opposition vil spille en rolle – og pressen vil have nye historier.

I modsætning til, hvad nogle tror, er det ikke sådan, at en minister kender samtlige tekniske detaljer i enhver lov og ethvert lovudkast. Det er ikke muligt.

Mængden af sager i et ministerium er overvældende, og det er urealistisk for selv den mest flittige minister – uanset partifarve – at sætte sig ind i enhver detalje.

Der går forsat “morsomme” historier på Slotsholmen, om dén socialminister, der i sin tid forsøgte, at gennemgå samtlige enkeltheder i samtlige sager.

Den pågældende endte med en 18 timers arbejdsdag, hver dag i et år. Så døde han af et hjertestop!

Før han fyldte 50.

Det er en ministerpost trods alt ikke værd, og en minister er derfor tvunget til, at stole på rigtigheden af de informationer, han eller hun modtager fra sit embedsværk.

Herunder, naturligvis, at embedsværket har sikret sig, at specialiserede juridiske data er på plads.

Djævlen ligger i detaljen

De enkelte medarbejdere i et ministerium ved, at “deres” minister konstant udtaler sig under loven om ministeransvar og på baggrund af deres informationer. Medarbejderne ved, at ministeren kan blive fældet for at videregive forkerte formationer. Også selvom der er tale om administrative fejl, hvor ministeren faktisk ikke engang aner, at der ER tale om misinformation!

Derfor forekommer fejl sjældent. Men de KAN naturligvis finde sted. Mennesker er mennesker, og hvor der er mennesker, sker der fejl.

Djævlen ligger i detaljen og der VAR en djævelsk detalje i spørgsmålet om mink.

Lovgrundlaget – som fødevareministeren givetvis har taget som en selvfølge var på plads – var IKKE på plads. Der var sket en juridisk fejl.

Dén fejl kommunikerede Mogens Jensen – formentlig lykkeligt uvidende om at det VAR en fejl – videre til sin regeringschef, de øvrige politiske partier, pressen og den politiske kværn.

Og han gjorde det under ministeransvar.

Deraf hele balladen.

Hvorfor skulle ministeren lyve?

Intet tyder på, at Mogens Jensen bevidst har talt usandt overfor Folketingets partier.

Årsagen til al politisk handling, skal søges i den logik, der ligger bag handlingen.

Og det giver ikke logisk mening, at Jensen skulle lyve om noget, som folketingets partier uden videre ville støtte op omkring, hvis han havde fremlagt sagen på det korrekte lovgrundlag og bedt om opbakning til at gennemføre aflivningen af de potentielt sundhedsfarlige minke.

Dén opbakning havde fødevareministeren uden videre fået, fra både højre og venstre.

Hvorfor skulle ministeren lyve og gøre sig sårbar, når han ganske ubesværet kunne opnå bred politisk opbakning til sit forslag, ved blot at fortælle sandheden?

Det hænger ikke sammen, og derfor er der ingen årsag til at tro, at Mogens Jensen bevidst har forsøgt at videreformidle usande oplysninger.

Borgerlige slår politisk mønt

Der er til gengæld al mulig grund til at tro, at de borgerlige partier på Christiansborg bruger sagen til, at slå så meget politisk mønt af den manglende lovhjemmel, som muligt.

Det kan man ikke fortænke dem i. Sådan er politik. Man hugger til, når modparten blotter sig.

Sagligt eller ej. Opposition har længe stået i skyggen af Mette Frederiksens regering.

De blå partier har været udspillet og udstillet til spot og spe. Det er hævnens time.

De tabte vælgere forsøges hentet tilbage og i mangel på egen succes, er andres fiasko ikke at foragte. Så blæse være med selve sagen, folkesundheden og corona-vaccinen.

Det skamskudte højre har blottet hjørnetænderne. Blodtørsten er vampyrisk, uudslukkelig.

Den borgerlige kærlighed til pelsede rovdyr i burer – smittede eller ej – er ubegrænset og uendelig.

Det er antallet af ministersamråd, mistillidserklæringer og svulstige udtalelser også.

Hysteriet i hykleriet

Oppositionen ligger højt på skrige-skalaen.

Der er blevet brugt udtryk som “national katastrofe”, “tragedie”, “magtmisbrug”, “grundlovsbrud”, “magtfuldkommenhed”, “umenneskeligt”, “makværk”, “enevælde”… og meget mere.

Til tider, vendinger der har været på kanten til det vulgære, omend mange vælgere vel også er kommet til at trække ufrivilligt på smilebåndet, over voldsomheden og hysteriet i hykleriet.

Grænsen mellem saglig opposition, reel oplysning, nyhedsformidling og propaganda er hårfin.

Oveni lykkedes det en TV-kanal at finde to – to! – håbefulde socialdemokratiske lokalpolitikere – som er på valg næste år – og som vistnok mente, at der vistnok er tale om en slags “skandale”.

Ja, ja da…

Det såkaldt “borgerlige Danmarks” farverige og højdramatiske udtalelser er ekstraordinært imponerende, når man betænker, at regeringens brøde egentlig blot består i et ønske om, at eliminere corona-smitten, og sikre, at en kommende vaccine ikke udsættes for risici.

Tænk, hvad de politiske konsekvenser havde været, hvis regeringen havde nølet i sagen?!

Drøn irriterende og ubelejligt

På en sær bagvendt måde, demonstrer og highligter forløbet, at Mogens Jensen og Mette Frederiksen formentlig kun har haft én ting for øje i hele behandlingen af sagen: Folkesundheden.

Den “detalje” synes de borgerlige partier ikke at gå så højt op i…

Det var forventeligt, at V, K, DF, LA og NB ville kræve Mogens Jensens afgang.

Det var også forventeligt, at statsministeren ville bakke sin minister op.

Ikke fordi hun “skal”, men fordi Mette Frederiksen – på trods af sin relativt beskedne alder – er én af de mest erfarne parlamentarikere i Danmark, og udmærket kender den administrative virkelighed i fagministerierne, som beskrevet ovenfor.

Statsministeren er givetvis klar over, at der er tale om en ministeriel fejl. Den fejl har Mogens Jensen videregivet til hende – og den har hun selv videreformidlet til de øvrige partier og til offentligheden.

Hun synes med garanti at sagen er drøn irriterende og ubelejlig, men oplever næppe, at fejlen er foretaget bevidst. Det gør hele forskellen.

For det er årsagen til, at Mette Frederiksen ikke har fyret fødevareministeren.

Hun ville givet finde det usagligt og urimeligt.

Mogens Jensen overlever politisk stormvejr

Men fordi statsministeren ikke fyrer en minister, kan andre jo godt forsøge sig.

Det kræver blot et simpelt folketingsflertal. Og hopper SF eller Enhedslisten ombord i den borgerlige stridsvogn, kan en rituel slagtning af Mogens Jensen ikke udelukkes. Politik er en blodsport.

I skrivende stund (14. og 15. november) er regnebrættet for fødevareministerens fremtid ikke opgjort. Men jeg vover pelsen og forudsiger, at Mogens Jensen overlever sit livs politiske stormvejr.

I denne kamp om magt og folkelige opinion – som sagen mere er kommet til at handle om, end folkesundhed, vaccine og mink – har regeringens faste støttepartier ingen glæde af, at komme højrefløjen til hjælp og trække tæppet væk under en minister.

Hvorfor i alverden skulle SF eller EL gøre det? Begge partier kender udmærket forklaringen på dét der er sket. De bryder sig ikke om minkhold og har intet andet end politisk drilleri ud af, at vælte Mogens Jensen.

Hvad angår De Radikale, vil partiet være stille og håndsky i lang tid.

R skal ikke risikere et valg i utide og vil ikke provokere statsministeren unødigt, efter partiets sex-deroute for rullende kameraer. Udskrev Mette Frederiksen valg nu, ville R blive halveret.

Mistillid er pjank og varm luft

Tilbage udestår alene Pernille Vermunds skingrer trussel om, at ville stille et mistillidsvotum til HELE regeringen. Det kan udvikle sig vanvittigt – komisk og stik IMOD hensigten!

Hvorfor?

Jo, Vermund vil gerne udvise handlekraft, og vise, at ting har konsekvens.

Først og fremmest vil Vermund gerne vise Vermund frem, nu hvor karikaturtegningerne floppede.

Men i mangel på politisk erfaring, fra sin højre-populistiske og selvspejlende pseudovirkelighed, overser Nye Borgerliges over-megafon, at et mistillidsvotum til regeringen KUN kan få ét udfald, skulle der mod forventning være flertal for det.

Nemlig, at statsministeren straks går på talerstolen og udskiver nyvalg til Folketinget.

Og skulle DET ske, ville rød blok vinde – mens blå blok ville tabe med et brag!

Det betyder, at især V, DF og LA ikke skal nyde noget af et hurtigt valg.

De tre partier står til at tabe massivt.

Ergo bliver konsekvensen af Vermunds mediestunt, at vi kommer til at opleve de borgerlige partier stemme NEJ til et mistillidsvotum, og dermed afsløre, at deres påståede “mistillid”  til regeringen er pjank og varm luft. Det er god underholdning. Et godt show. Men så heller ikke mere…

Lad forestillingen begynde.

Ups! We kunne ikke finde din formular.

Hvad mener du?

Bør det have konsekvenser for regeringen, at der tilsyneladende ikke var lovhjemmel til at igangsætte aflivningen af alle mink i Danmark? Hvad mener du – din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side – KLIK HER

 

 

Først publiceret: mandag 16. november 2020
Artiklen er sidst opdateret mandag 16. november 2020 kl. 17:19