Seniorpræmie på over 70.000 kroner hitter: Dobbelt så mange vil få den

Staten vil i år uddele over 9.000 seniorpræmier til danskere, som fortsætter med at arbejde efter deres folkepensionsalder.

Det tal stiger næste år til over 15.000 og i 2025 yderligere til næsten 20.000.

Sådan er forudsigelsen i finanslovforslaget for 2023, som regeringen fremsatte for nylig.

Fordoblingen af antal seniorpræmier indebærer også, at udgiften for staten stiger til det dobbelte.

Det begynder politikerne at få øje på.

SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, mener, at pengene måske kunne bruges på andre og bedre måder til gavn for seniorer.

”Jeg tror, at mange af dem, der fortsætter med at arbejde efter folkepensionsalderen, ville være blevet ved på deres job, selv om de ikke havde fået seniorpræmie. Det er folk med spændende og inspirerende arbejde,” siger Karsten Hønge.

Seniorpræmien er det første år, man arbejder efter folkepensionen, på 45.415 kroner (2023) og andet år 27.033 kroner (2023).

Altså i alt over 72.000 kroner, hvis man arbejder begge år.

God idé at belønne

Men seniorer, der nærmer sig folkepensionsalderen, behøver ikke frygte, at seniorpræmien snart forsvinder.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ingen aktuelle planer om at røre ved den.

”Seniorer er en værdifuld resurse. De besidder viden og erfaringer, som kan komme arbejdsmarkedet til gode,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen i en mail til Faglige Seniorers nyhedsbrev.

”Derfor synes jeg, at det giver god mening at belønne dem, der tager en ekstra tørn efter folkepensionsalderen. Det er rigtig fornuftigt samfundsøkonomisk, at dem, der kan og vil, bliver nogle ekstra år på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst i en tid, hvor der er behov for deres arbejdskraft i virksomhederne,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Hold seniorsamtaler

Karsten Hønge vil gerne gøre en særlig indsats for at få seniorer til at fortsætte. Han er parat til at bruge penge på, at ledige ældre støttes i deres jobsøgning.

”Noget af det vigtigste er, at virksomhederne holder samtaler med de medarbejdere, der nærmer sig pensionsalderen. Undersøgelser har vist, at mange stopper for at gå på pension, uden at arbejdsgiven har inviteret dem til en snak,” siger Karsten Hønge.

”Det vil virkelig rykke, hvis firmaet året før tager initiativ til en samtale om, hvad senioren har brug for, hvis han eller hun skal fortsætte,” mener Karsten Hønge.

Intet krav på vej

Men Ane Halsboe-Jørgensen har ingen planer om at indføre pligt for virksomhederne til seniorsamtaler. Det er noget, hun vil lade arbejdsmarkedets parter om.

”Jeg går også ud fra, at seniorers fremtid på arbejdsmarkedet er en naturlig del af de medarbejdersamtaler, der foregår på arbejdspladsen. Det er jo i virksomhedernes interesse, at de kan bevare stabile og erfarne medarbejdere,” understreger Ane Halsboe-Jørgensen.

Modregning forsvinder

Beskæftigelsesministeren tilføjer, at seniorerne snart får yderligere et incitament til at fortsætte på arbejde efter folkepensionsalderen. Regeringen fremsætter om kort tid et lovforslag om at fjerne modregning i folkepensionen som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt. Det skal efter planen gælde med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.

”Det kommer i forlængelse af aftaler fra sidste år, som fjerner modregning i ægtefællens sociale pensioner som følge af, at en partner arbejder. Vi har også indført et forbud mod, at arbejdsgivere kræver oplysning om alder, når de slår stillinger op,” nævner Ane Halsboe-Jørgensen.

Antal seniorpræmier udbetalt – og statens udgift

År	Antal	Udgift
2020	3.580	163 mio. kr.
2021	6.91o	276 mio. kr.
2022	9.890	377 mio. kr.
2023	9.340	352 mio. kr.
2024	15.350	626 mio. kr.
2025	19.370	733 mio. kr.
2026	19.370	733 mio. kr.

Kilde: Finanslovsforslaget for 2023

Det siger partierne

Faglige Seniorers nyhedsbrev har spurgt alle beskæftigelsesordførere i Folketinget, om pengene til seniorpræmie er godt givet ud?

Vi har også hørt dem, om der kan gøres andet for at give flere lyst til at fortsætte med arbejde, og om der måske skal indføres pligt til seniorsamtaler på arbejdspladserne?

Jens Joel, Socialdemokratiet:

”Vi forventer, at flere seniorer vil arbejde efter folkepensionsalderen, og derfor er der afsat et større beløb til seniorpræmie på finansloven. Det er godt for både den enkelte og for samfundet, hvis flere har kræfter til at tage en ekstra tørn. Seniorsamtaler er gode, men der skal også være økonomiske incitamenter. Når modregning af arbejdsindtægt forsvinder, er der to gulerødder.”

Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti:

”Vi vil gerne hæve seniorpræmien med 12.000 kr. i både første og andet år. Vi synes også, at seniorer, der arbejder efter folkepensionsalderen, skal have ret til seks måneders dagpenge, hvis de bliver ledige. Pligt til seniorsamtaler er en god idé, som jeg vil arbejde videre med.”

Torsten Gejl, Alternativet:

”Vi ønsker en mere fleksibel seniorpræmie, så også personer på for eksempel halv tid kan få en bonus, der så bare er nedsat. Det kunne også være fint at indføre, at ikke kun lønarbejde, men også løsning af samfundsnyttige opgaver kan give seniorpræmie. Seniorsamtaler på virksomheder kan være en god idé, men det stiller krav til virksomhederne om at have indsigt i valgmulighederne, og at de har fokus på medarbejderens liv og ikke kun på at fastholde ham eller hende.”

Eva Kjer Hansen, Venstre:

”Jeg henviser til beskæftigelsesministeren.”

Redaktionen har endnu ikke hørt fra de øvrige beskæftigelsesordførere. Hvis der kommer svar fra flere, opdateres artiklen.

Hvad mener du?

Er det OK at belønne dem, der fortsætter med at arbejde i to år efter at de kunne have gået på folkepension?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 18. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:54