Ordfører-klummen: Fairness for pensionister

Så er der igen sendt politiske varsler ud med pensionsforhold i orkanens øje.

Spørgsmålet om den evige opskruning af pensionsalderen definerer sandsynligvis den næste valgkamp, men andre emner i samme boldgade blæser også ind i debatten.

Jeg mener, at det er mindst lige så vigtigt at diskutere, hvordan vi overhovedet bliver i stand til at arbejde frem til den nuværende pensionsalder.

Folk med lange uddannelser, sen start på arbejdsmarkedet, høje lønninger, stor indflydelse på eget arbejde, interessant og udviklende jobs i et sikkert arbejdsmiljø har dejlige valg.

De kan enten fortsætte nogle ekstra år i det vellønnede job, i øvrigt med klækkelige skattefri præmier fra staten. Eller de kan spare op gennem arbejdslivet, så de selv kan beslutte, hvornår de trækker sig tilbage. Det er valgene for de privilegerede på samfundets solside.

Smertestillende piller i madkassen

Pensionskassen Velliv dokumenterer at 86 procent af danskere er bekymrede for om deres helbred, fysisk eller psykisk, kan holde frem til den nuværende pensionsalder. Det samme resultat når Analyseinstituttet Opinion frem til.

De mange mennesker frygter, at det kræver en ekstra håndfuld smertestillende piller i madkassen, fysioterapi eller psykologisk bistand at fortsætte på jobbet.

Automatisk opskruning af pensionsalderen er social blindflyvning, og betyder utryghed og usikkerhed i titusinder af almindelige lønmodtagerhjem.

Rækkefølgen skal være på plads. Først skal vi have et arbejdsmarked, hvor det er realistisk for almindelige mennesker at kunne arbejde frem til pensionsalderen.

Der skal være et trygt og sikkert arbejdsmiljø, og den skæve sociale adgang til sundhed gør ondt værre.

Løbende efteruddannelse skal gøre sporskifte i muligt gennem hele livet. Virksomhederne, både private og offentlige, skal tage at langt større ansvar for arbejdsmiljø og uddannelse.

Skal på plads før højere pensionsalder

Uanset en ny progressiv politik for et trygt arbejdsmarked vil mange alligevel ikke kan arbejde frem til pensionsalderen, men alle skal kunne trække sig værdigt tilbage.

”Arne-pensionen” skal omfatte flere, blandt andet pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, og vilkår omkring førtidspension og fleksjob skal moderniseres.

Når disse forhold er på plads, så lad os se om en højere pensionsalder holder.

Nidkær sagsbehandling

Her og nu har jeg også øjnene rettet den underminering af Seniorpensionen som foregår. For få år siden fik 3 procent afvist ansøgningen om pensionen, og nu er det 36 procent.

Sagsbehandlingen i ATP’s pensionsenhed, som håndterer ansøgninger om Seniorpension, begynder at lige den nidkære sagsbehandling som nogle kommuner har i forhold til bevilling af Førtidspension.

Og det er jo slet ikke meningen, for Seniorpension er netop et tilbud til mennesker med kun seks år til pensionsalderen, og med en ugentlig arbejdsevne under 15 timer.

Den sag tager jeg et samråd med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen om, for man skal ikke tage retten til pension fra nedslidte mennesker.

Vil genindføre delvis modregning

En anden aktuel sag er, at regeringen vil genindføre delvist modregning af indkomst i pensioner.

Efter mange års kamp slap vi ellers af med den gammeldags og asociale regel pr. 1. januar 2023.

Regeringen giver kunstigt åndedræt til en zombie, som nu står op af graven, og den har blikket stift rettet mod de pensionister, som har mindst. De gamle regler får nyt liv for en gruppe pensionister.

Loven betyder, at pensionister, som bor sammen med en modtager af andre sociale ydelser, men som ikke er pensionist, bliver modregnet. Typisk vil det dreje sig om efterløn, fleksydelse eller sygedagpenge, og pensionisten betaler altså på den måde for partnerens sociale overførselsindkomst.

Uværdigt at optræde som “hjemmerøvere”

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen står bag denne nye lov, som rammer 6.000 pensionister, og som efter nytår i gennemsnit vil få mellem 700 og 800 kroner mindre om måneden.

For nogle lyder det måske ikke af så mange penge, men i de ramte familier sidder man i forvejen med hårde prioriteringer, og vender hver en krone.

Selvstændige mennesker har ret til egen økonomi, og ingen skal opleve det ydmygende i at være ”i lommen” på sin partner. Det er urimeligt, at nogle modtagere af sociale ydelser slæber rundt på dårlig samvittighed, over at belaste sin pensionistpartner.

Vi sætter mennesker fri, når vi viser respekt for deres individuelle liv. Det er uværdigt at Folketinget optræder som ”hjemmerøvere” med sugerøret i pensionisters pengepung.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Karsten Hønges ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: fredag 18. oktober 2024
Artiklen er sidst opdateret fredag 18. oktober 2024 kl. 13:48