Ordfører-klummen: Et godt liv – også for ældre

Vi vil helst klare os selv – også når vi bliver ældre. Mange faktorer spiller en rolle for, om vi faktisk også kan tage vare på os selv så længe som muligt. Derfor bør ældrepolitik også ses i et langt mere strukturelt perspektiv.

Tilfredshed med livet er afgørende for, hvordan vi håndterer de bump på vejen, som bliver de fleste af os til del på et tidspunkt. Men de strukturelle rammer har også afgørende betydning.

Det er eksempelvis et faktum, at seniorer har sværere ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis vi mister jobbet sent i livet.

Ensomhed er desværre også ofte et vilkår jo ældre vi bliver, fordi familiemedlemmer og venner falder fra, men ensomhed påvirker også vores psykiske og fysiske helbred. Gode rammer for nye fællesskaber har derfor stor betydning for, hvordan vi selv kan forebygge ensomhed.

Fast læge som tovholder

Det er ærlig talt lidt anstrengende, når skavanker overvælder os – men livet slider, og sygdom er ofte et vilkår – jo ældre vi bliver.

Derfor giver det også god mening at prioritere flere almene medicinere med viden om ældres sygdomme – for det er den helhedsorienterede indsats, som hjælper os til at overkomme sygdom. Det gælder ikke mindst for de mange ældre, som døjer med flere kroniske sygdomme.

Det kan være drøjt at navigere i det specialiserede sundhedsvæsen. En fast læge, som kender patienten er en vigtig tovholder, men det er også afgørende, at også multisyge patienter har adgang til den specialiserede behandling – uanset alder.

Hold kirugen på afstand

Træning og hjælpemidler kan holde os i gang – og kan bidrage til at holde de værste skavanker ud. Derfor bør alle former for genoptræning og rehabilitering også være vederlagsfri, og det giver rigtig god mening at skabe rum for træning målrettet bestemte patientgrupper – for eksempel patienter med demens, Parkinson, diabetes, gigt med videre.

Hvis vi kan holde kirurgen på afstand, så er det både bedre for vores helbred og billigere for samfundet. På samme måde giver det god mening, at vi selv kan vurdere, hvornår der er brug for en rollator eller en badestol.

Selvfølgelig skal der være professionel rådgivning, vejledning og hjælp til indstillinger, men visitation virker som et bureaukratisk og overflødigt led.

Vi ved for det meste godt selv, hvornår vi er blevet så vakkelvorne, at det betaler sig, at vi får noget at støtte os til, og på den måde undgår fald.

Vigtigt vi kan komme ud

Kollektiv trafik, som er tilgængelig – også for borgere med handicap eller den ældres skavanker sikrer også den vigtige mobilitet. Og bliver vi for svækkede, så er det vigtigt, at vi har alternative transportmuligheder.

At komme ud og få nye indtryk har enorm betydende for vores velbefindende. Alt for mange ældre bor i en bolig, som de ikke er i stand til at forlade. Men frisk luft og retten til at mærke årstider skifte er en menneskeret.

Jo længere tid vi kan leve livet på vores egne betingelser – jo bedre. Derfor bør vi også indrette samfundet på en måde, hvor vi skaber de nødvendige rammer og betingelser for, at vi kan klare os selv.

Faste tværfaglige teams

Men på et tidspunkt giver kroppen op, og for nogle ældre vil det betyde et øget behov for kontinuerlig støtte, hjælp, behandling og pleje.

Det kan være svært og komplekst, med mange forskellige problemer, som skal håndteres for at lette situationen for den ældre.

Derfor er vi i SF optaget af, at alle ældre i den situation skal kunne regne med et fast tværfagligt team, som kan tilrettelægge plejen på den ældres egne betingelser. Ansatte, som kender de små særheder, ved hvad vi kan lide at spise, hvad vi kan lide at klæde os i, hvordan vi gerne vil soigneres – ved hvor tingene er og kan lave kaffen – præcist som vi godt kan lide den.

Men lige så vigtigt er det, at ansatte kan påtage sig ansvaret for den vigtige lindring og handle i tide, når situationen forværres. Skal man som ansat være i stand til det, så skal man have et rigtig godt kendskab til den ældre.

Forebyggelse og pleje

Hvis det stod til SF, ville en ældrereform sikre både den strukturelle forebyggelse og den vigtige pleje og behandling i den sidste tid.

Det koster noget at investere i den vigtige forebyggelse, men det kan på sigt holde både lægen og ældreplejen fra døren – til gavn for os som borgere – men altså også til gavn for samfundsøkonomien.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Kirsten Normann Andersens ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: tirsdag 16. april 2024
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 16. april 2024 kl. 11:12