Vi er som samfund nødt til at tale om de fordomme eller direkte diskrimination, ældre udsættes for, skriver Jens Joel (S). Foto Morten Fauerby, Montgomery.

Ordfører-klummen: Selvfølgelig skal seniorerne forrest i køen

Arbejdsgivere har selvfølgelig pligt til at kigge i køen af arbejdsløse herhjemme – eksempelvis seniorerne – før man beder om nye ordninger og regler, der kan hente arbejdskraft hertil udefra, skriver Jens Joel, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.

Senest opdateret: tirsdag 7. januar 2025

Vi har taget hul på det nye år, men en diskussion fra 2024 er vi slet ikke færdige med.

I anonyme undersøgelser svarer mere end hver femte private virksomhed, at de har sorteret folk fra på grund af alder, og jævnligt kan medierne berette om seniorer, der har sendt hundredvis af ansøgninger uden at få job. Alt imens virksomhederne og erhvervsorganisationerne skriger på mere arbejdskraft.

Før jul dristede beskæftigelsesministeren sig så til at sige det åbenlyst rigtige; nemlig at man som arbejdsgiver selvfølgelig har pligt til at kigge i køen af arbejdsløse herhjemme – eksempelvis seniorerne – før man beder om nye ordninger og regler, der kan hente arbejdskraft hertil udefra.

Ordfører-klummen

Faglige Seniorer mener, at der er brug for langt mere politisk fokus på seniorerne i Danmark.

Det kan være emner som seniorers muligheder på arbejdsmarkedet, seniorers sundhed, seniorboliger, ældrepleje og meget, meget mere.

Derfor har vi inviteret udvalgte ældre- og beskæftigelsesordførere fra Folketingets partier til på skift at skrive indlæg til “ordfører-klummen” i Faglige Seniorers nyhedsbrev.

Det medførte en sand storm af protester fra erhvervslivet, som bestemt ikke mener, vi har et problem. De henviser blandt andet til at den officielle ledighed ikke er højere end for andre grupper. Men hvad nu hvis der faktisk gemmer sig seniorer bag de tal, der har trukket sig tilbage netop fordi det var svært at få job?

Vi skal tale om diskrimination

Vi kan jo se af andre undersøgelser, at man skal være særdeles vedholdende for at få foden inden for igen, hvis man først bliver ledig i slutningen af arbejdslivet.

Og hvor mange af dem der rammer pensionsalderen ville gerne fortsætte, hvis ellers de fik chancen? Undersøgelser har vist, at det ikke altid er lige “frivilligt”, når man ender med at gå på pension, og jeg tror vi som samfund er nødt til at tale om de fordomme eller direkte diskriminering (“alderisme”), som rigtig mange oplever.

Mere er på spil

Hvis det kun handlede om lovgivning, ville vi faktisk være nået langt. Udover at det – selvfølgelig – er ulovligt at sortere folk fra alene på grund af deres alder, så har vi også afskaffet modregningen i egen og ægtefællers pension, hvis man arbejder efter pensionsalderen.

Men der synes at være mere på spil. Er vi gode nok til at se potentialerne i at beholde seniorerne? Tænker vi over, hvad der skal til, før de har lyst til at blive, og kan vi indrette arbejdsmarkedet, så man kan bidrage selvom der skal være lidt ekstra tid til at få pusten eller hente børnebørnene et par gange om ugen?

Vi har brug for at snakke om kulturen og fordommene. Også derfor var det godt beskæftigelsesministeren var så klar i mælet, da hun sagde, at seniorerne selvfølgelig skal stå forrest i ansøgerkøen fremfor altid at kigge udenfor landets grænser.

De skal ikke køres på et sidespor

De borgerlige debattører slog korsets tegn for sig, og Børsen anklagede på lederplads ministerens melding for at minde om Trump. De synes ikke at mene, at der er et problem.

Der er flere grunde til, at vi som parti melder klart ud. For det første handler det om seniorerne (eller for den sags skyld andre herhjemme på kanten af arbejdsmarkedet). De skal ikke køres ud på et sidespor, fordi man hellere vil have uhindret adgang til at hente arbejdskraft udefra.

For det andet kan vi selvfølgelig ikke løse alle problemer blot ved at hente udenlandsk arbejdskraft. Mange af dem bidrager positivt til økonomi og virksomheder, men der er også problemer. Med underbetaling, farligt arbejde, dårlige boligforhold og det kan give udfordringer med forståelsen, tilliden og sammenhængskraften, når nogen ikke spiller efter de regler, vi ellers bryster os af herhjemme.

Udlændige: Antallet betyder noget

Og vi er nødt til at erkende, at antallet betyder noget. Også på arbejdsmarkedet.

I dag har næsten 400.000 lønmodtagere herhjemme et fremmed pas. Det er rekord. Og det er dobbelt så mange som for ti år siden.

Den stigning kan selvfølgelig ikke bare fortsætte i det uendelige. Vi står naturligvis ved de aftaler, vi har lavet i regeringsgrundlaget. Men vi skal også være opmærksom på balancerne.

Antallet betyder noget for vores land og vores arbejdsmarked. Der er ikke kun gevinster ved udenlandsk arbejdskraft.

Der er opbrud på vej

Også derfor skal arbejdsgiverne gøre alt hvad de kan for at ansætte dem herhjemme, der ønsker et job.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Og det er ganske enkelt påfaldende, når medier kan fortælle om en jordbrugsuddannet senior, der har sendt næsten 800 ansøgninger uden held, samtidig med at en tredjedel af de ansatte i landbruget er udlændinge. Da den historie kørte på TV2 Syd fik det endnu flere til at melde sig i koret med deres historier.

Der er opbrud på vej. Og det er ikke et enten eller i forhold til udenlandsk arbejdskraft.

Men selvfølgelig skal seniorerne stå foran i køen, så længe de kan og vil bidrage til fællesskabet.

Hvad mener du?

Hvad er din kommentar til Jens Joels ordfører-klumme? Din mening er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs tidligere ordfører-klummer

Her kan du læse tidligere indlæg om seniorer og seniorpolitik fra partiernes ordførere:

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Selvfølgelig skal seniorerne forrest i køen

Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): Hvor bliver indsatsen for seniorerne af

Victoria Velásquez, beskæftigelsesordfører (Enhl.): Seniorer skal ikke stå alene

Maria Durhuus, ældreordfører (S): Vi skal sætte ind mod digital svindel mod ældre

Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Send pligtig afgangsalder på pension

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Fairness for pensionister

Marlene Harpsøe, social- og ældreordfører (DD): Ny megaregion må ikke være på bekostning af borgerne uden for København

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Fastfrys pensionsalderen – for en retfærdig fremtid

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): S kræver mere retfærdig pension

Victoria Velasquez, beskæftigelsesordfører (Enhl.): Styrk pensionen – tid og overskud til et godt seniorliv

Maria Duurhuus, ældreordfører (S): Tilliden tilbage til ældre og medarbejdere

Kirsten Normann Andersen, ældreordfører (SF): Et godt liv – også for ældre

Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K): Vores seniorer er vigtige for den danske arbejdsstyrke

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Værdig tilbagetrækning efter et langt arbejdsliv

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Regeringen stikker ældre og pårørende blår i øjnene

Pernille Vermund, ældreordfører (LA): Danskerne fortjener en ældrepleje i verdensklasse

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Finanssektoren diskriminerer seniorerne

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Tryghed og muligheder i seniorlivet

Pia Kjærsgaard, ældreordfører (DF): En holdbar seniorpolitik kræver støtte fra alle

Annette Lind, ældreordfører (S): Seniorer tager stort ansvar i vores velfærd

Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører (SF): Vi mangler personale – ikke penge

Helle Bonnesen, beskæftigelsesordfører (K): Arbejdsmarkedet skal tilpasse sig dem, der fortsat vil arbejde

Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører (SF): Vi vil have et liv før døden

Marlene Harpsøe, ældreordfører (DD): Seniorvenligt arbejdsmarked handler om frihed for den enkelte

Nick Zimmermann, beskæftigelsesordfører (DF): Seniorerne fortjener det bedre

Jens Joel, beskæftigelsesordfører (S): Seniorerne er guld værd

Først publiceret: mandag 6. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret tirsdag 7. januar 2025 kl. 16:22

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.