73-årige Erling beslutter sig for at gå på pension hvert år i december

Efter et hårdt og langt arbejdsliv er det os vel undt at trække os tilbage og nyde vores otium.

Alligevel vælger et stort antal seniorer fortsat at holde en halv eller hel fod indenfor på arbejdsmarkedet. Årsagerne er for eksempel, at vi som befolkning overordnet set har fået et bedre helbred, og der derudover er en perlerække af økonomiske gevinster at høste.

En af dem, der fortsat arbejder, er den 73-årige metalarbejder Erling Jacobsen, der bor alene i den lille by Arentsminde i Jammerbugt Kommune.

Han kom i lære som klejnsmed i 1965 på Cimbrer Staal i Aalborg, hvor de typisk lavede slagteriinventar. Og han har siden, han fik sit svendebrev i 1969, været forbi 12 forskellige arbejdspladser, herunder blandt andet Maskinfabrikken Norden.

Livet har han tilbragt i Nordjylland med undtagelse af en kort afstikker af 3 års varighed til København, hvor han svejsede et efteruddannelsesforløb sammen, som han efterfølgende stod for afviklingen af i AOF-regi.

I dag har Erling Jacobsen sin daglige gang hos Chrisko Staal i Brovst, hvor han har været siden 2011.

Her laver de blandt andet komponenter til jernbaner, udstyr til legepladser og gruekedler i rustfrit stål. Ja, ligegyldigt om der skal valses, svejses, klippes, bankes eller bukkes, så klarer de opgaven – fra at slå den første streg på et stykke papir, til kunden står med det færdige produkt i hånden.

Gode kolleger, noget at stå op til og økonomisk luft

Med 73 somre på bagen – og 57 af dem på arbejdsmarkedet – kunne det være nærliggende at tro, at Erling Jacobsen står på nippet til at gå på pension. Men det er ikke umiddelbart planen, selvom fødselsattesten blev stemplet helt tilbage dengang, hvor NATO og DDR blev grundlagt, og sort/hvid-fjernsyn var de få forundt.

”Hvert år i december overvejer jeg da lige et kort øjeblik, om jeg helt skal stoppe. Men jeg når altid frem til, at jeg har det som en fisk i vandet, og så fortsætter jeg lidt endnu.”

”Kollegerne er virkelig en stor årsag til, at jeg endnu ikke har trukket stikket. Det er dejligt at møde ind til dem. Og så har jeg en alsidighed og en fleksibilitet i mit job, som jeg godt kan lide. Nogle uger arbejder jeg kun en dag, og andre uger arbejder jeg tre dage. Det kommer an på, hvad der ligger i ordrebogen. Men det er vigtigt for mig, at jeg ikke tager arbejdet ud af hænderne på de unge,” lyder det fra Erling Jacobsen, der er mangeårigt medlem af Dansk Metal og stadig indbetaler til sin pensionsordning i Industriens Pension.

Skal være plads til forskellige behov

Spørger man Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension, kan der være adskillige årsager til, at flere seniorer ikke blot smækker stængerne op og nyder deres velfortjente otium, men fortsat vælger at stå op og gå på arbejde ligesom Erling Jacobsen.

”Der er flere, som lever længere og har et helbred, der tillader, at de fortsætter med at arbejde. Samtidig har man fra politisk hold gjort det mere økonomisk attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet. Det giver flere penge mellem hænderne, mens pensionsopsparingen stadig vokser,” siger Joan Alsing og tilføjer, at det er naturligt og ønskværdigt med flere ældre på arbejdsmarkedet – især med henblik på den store faglærte arbejdskraftsmangel.

”Det er bestemt dejligt, når alle parters interesser kan forenes. Det kan være en stor fordel for både arbejdspladsen, den enkelte medarbejder og samfundet som helhed, hvis der er et ønske om at fortsætte, og hvis helbredet tillader det. Det er dog også vigtigt at pointere, at det for mange vil være utænkeligt at arbejde så længe som Erling, og at der naturligvis også er brug for ordentlige tilbagetrækningsvilkår for lønmodtagere, der er nedslidte og omvendt har brug for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen,” siger Joan Alsing.

God rådgivning gav ro i maven

Hos Erling Jacobsen spiller det økonomiske aspekt også ind. Med hjælp fra sit pensionsselskab, Industriens Pension, fik han lavet en pensionsplan, hvor han fik hjælp til at vurdere, hvilke pensioner han burde få udbetalt her på den korte bane, og hvilke pensioner han burde vente med at få udbetalt, til han helt vælger at forlade arbejdsmarkedet.

”Jeg er meget tilfreds med den rådgivning, jeg fik i Industriens Pension. De gav mig et godt overblik over min samlede økonomi. I dag får jeg min folkepension og min ATP, og nok bliver jeg trukket en smule i pensionstillægget, fordi jeg arbejder. Men i det store hele så kan det bestemt godt betale sig for mig at arbejde et par dage om ugen. Så samtidig med at jeg har lidt ekstra at forsøde tilværelsen med nu, så sparer jeg også fortsat op på mine egne pensionsopsparinger. Så når jeg går fra, kan jeg faktisk opretholde min nuværende livsstil,” siger Erling Jacobsen.

En ordentlig en på hattepulden

Når han hjemme i dagligstuen i parcelhuset funderer over sit arbejdsliv, priser han sig lykkelig over eget helbred, og han kan ikke huske, hvornår han sidst havde en sygedag. Erling Jacobsen har nemlig ved selvsyn oplevet kolleger, der gik på arbejde med skavanker og smerter i kroppen.

Så han anerkender også, at det ikke er alle, der er så privilegerede, som han selv er, og at samfundet skal hjælpe dem, som er tvunget til tidligere tilbagetrækning.

Samtidig synes han også, at de, som gerne vil og kan arbejde, skal have incitamenterne og rammerne til at gøre det.

Nok stiller livet, samfundet og arbejdsmarkedet generelt store krav til unge i dag. Men med et glimt i øjet påpeger Erling Jacobsen stilfærdigt, at noget jo nok er værre i dag, mens noget andet er bedre.

I forlængelse deraf fortæller han, at hans eget arbejdsliv på den ene side ikke altid har været en dans på roser, ligesom det på den anden side også har været præget af rigtig meget godt.

Der er særligt en episode, der popper op på nethinden, når Erling Jacobsentænker tilbage på de tidlige år af sit arbejdsliv.

“Da jeg stod i lære, fik vi jo jævnligt et par på hovedet, hvis vi lavede lidt småfejl. Jeg glemmer eksempelvis aldrig dengang, jeg hjalp en svend med at svejse rustfrit med elektroder, som godt kunne sætte sig fast. Jeg sad nede i en 300-liters kødkumme og skulle hæfte, mens svenden, der i øvrigt havde fået en del bajere indenfor vesten, skulle sætte pladerne sammen. Men da elektroderne havde sat sig fast for tredje eller fjerde gang, fik jeg en ordentlig en på hattepulden og røg ovenud af kummen,” beretter Erling Jacobsen.

Du skal ikke være et dumt svin

Oplevelserne som yngre og især den specifikke situation er nogle, som Erling Jacobsen har båret med sig igennem livet. Og de har medvirket til at definere ham som person og formulere det mantra, han har navigeret efter i alle aspekter af sit liv: Du skal ikke være et dumt svin.

For Erling Jacobsen er fællesskabet og sammenholdet på arbejdspladsen vigtigt. Han har været medlem i Dansk Metal i omtrent 50 år og var i en kort periode medlem i HK, da han var tilknyttet AOF.

Han har altid talt kollegernes sag og også været tillidsrepræsentant i en håndfuld år, og gennem hele sit arbejdsliv har han sat en dyd i at lære fra sig ved at tage de yngre kolleger under vingerne. Det ligger ham meget på sinde, at man skal sørge for at hjælpe de nye generationer godt ind på arbejdsmarkedet og dele ud af sin viden på en positiv og konstruktiv måde.

I forlængelse af sin pointe sender han også en lille stikpille hele vejen fra Arentsminde i Nordjylland og ind gennem dørene til Christiansborg og de bonede gulve i Folketingssalen. For gennem årene har Erling Jacobsen bevæget sig rundt på landets tekniske skoler, som ifølge ham hænger i laser.

Han mener ganske enkelt ikke, at vi kan tillade os at tilbyde de næste generationer af kloge hænder så dårlige rammer og remedier under uddannelsen.

Sådan skal den tredje alder forvaltes

Da kalenderen sagde december for ikke længe siden, meldte det årlige spørgsmål sig – traditionen tro – hos Erling Jacobsen. Og igen gjorde han sig nogle tanker om, hvad der skal ske.

”Jeg har det med at blive rastløs, når ikke jeg skal på arbejde. Men efterhånden kan jeg godt fylde flere af dagene ud. For nylig fik jeg æren af titlen som vicevært i min datters sommerhus. Og så er jeg blevet stillet et job i udsigt i kommunens bogbus. Vigtigst af alt har jeg også mine børn og børnebørn, jeg bruger meget tid med og gerne vil se endnu mere til. Så ja, det kan da godt tænkes, at jeg trapper væsentligt ned eller stopper helt i 2023. Måske,” lyder det fra Erling Jacobsen.

Først publiceret: mandag 20. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret mandag 3. april 2023 kl. 10:34