Peter Lautrup-Larsen: Folketingsvalg nu? Næppe

En enlig folkepensionist i lejebolig får en ekstraregning på 14.504 kroner om året, hvis Danmark skal leve op til USA’s præsident Donald Trumps krav om 5 procent af vores BNP til forsvaret.

Hvis hele beløbet vel at mærke betales af danskerne gennem en såkaldt krigsskat med samme forhøjelse af skatteprocenterne for alle skatteydere.

For andre med højere indkomst bliver regningen derfor meget større.

Men glem tallet igen.

Det er ikke, fordi beregningen fra den liberale tænketank Cepos er forkert.

Men ingen dansk regering kunne drømme om at lade HELE regningen betale over skatten. Noget måske. Ved at spare andre steder. Udskyde investeringer og ved at låne sig frem.

Gratis er det naturligvis ikke og vi kommer til at mærke det, selv om pengepungen ikke kommer op af lommen fuldt ud.

Krigsskat

Debatten er sprængfarlig ikke mindst for SVM-regeringens indre sammenhold. Vi er helt inde ved forskellen mellem partierne med rod i enten i rød eller blå blok, inden de på Marienborg i december 2022 etablerede deres samarbejde på ministerbænkene hen over midten.

Dengang skaffede det såkaldte råderum og økonomisk fremgang rigeligt med milliarder, og spørgsmålet hed ”mere velfærd eller mindre skat”. De tre partier fandt i regeringsgrundlaget plads til begge dele i fælles tilfredshed.

Nu er spørgsmålet med omvendt fortegn. Mindre velfærd eller mere skat.

Lars Løkke siger i Børsen nej til krigsskat. Milliarderne til forsvaret skal komme fra offentlige effektiviseringer, mere udenlandsk arbejdskraft og lån til senere tilbagebetaling, mens en lavere selskabsskat skal sikre, at erhvervslivets investeringer bliver i eller kommer til Danmark.

Han siger det måske ikke direkte, men Mette Frederiksen kan godt opgive alle socialdemokratiske planer om at stoppe den automatiske stigning i folkepensionsalderen ved de 70 år. I hvert fald er Løkkes krav en afklaring inden næste folketingsvalg. Den sikkerhedspolitiske regning kræver flere arbejdstimer fra danskerne og ikke færre.

Mette Frederiksens kortfattede svar har mest været et løfte: ”Velfærden skal ikke ofres. Det kommer jeg aldrig til at gå med til”.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, der allerede var udskrevet folketingsvalg. Det ligner i hvert fald valgkamp, som vi kender den.

Fremgang

Den seneste meningsmåling fra Verian i Berlingske tyder på fremgang til hendes parti. Fra et historisk lavpunkt til et bedre med langt færre tabte mandater, hvis vælgerne blev spurgt i dag.

Mette Frederiksen kan sikkert også selv mærke, at et stort flertal støtter hendes forsigtige vent-og-se linje i magtkampen med den amerikanske præsident om Grønland og det smitter givet af.

Trump har ganske vist ikke taget sin trusler af bordet om militære eller økonomiske sanktioner mod Danmark, hvis vi ikke lader ham få herredømmet over Grønland og Arktis, men lige nu synes han mere optaget af vidtgående planer om at lade Stars and Stripes veje over Gaza, Panamakanalen og Canada som den 51. stat i De Forenede Stater.

Mette Frederiksen, Danmark og Grønland har fået et pusterum.

Det udnytter Løkke altså nu til at tale indenrigspolitik og økonomi. Mere som Moderaternes formand end som udenrigsminister. I sig selv på en så opsigtsvækkende måde, at valgtrommerne om ikke buldrer på Christiansborg, så alligevel. Spekulationerne tager til.

Stadig flertal

Rød blok i traditionel forstand har stadig flertal blandt vælgerne i den seneste måling. Det er meget svært at se en fordeling af mandaterne mellem partierne, som ikke betyder, at Mette Frederiksen forsætter som statsminister efter valget.

Bogstaverne i en ny regering kan være anderledes – måske kun et S – og de behøver ikke gå over midten.

Blå blok har end ikke en erklæret statsministerkandidat. Og statsministeren og hendes parti får næppe et bedre valggrundlag end det, Løkke nu lægger op til. Mere skat eller mindre velfærd. Den debat har hun vundet før.

Løkkes krav om en 2040-plan kan fremprovokere, at Mette Frederiksen bimler med valgklokken, men han vil sikkert være den første til at anklage hende for at være uansvarlig midt i det, han selv har kaldt ”den alvorligste udenrigspolitiske krise i mange, mange generationer”.

Sidst af alt har Danmark brug for vores egen magtkamp her og nu om hvem, der skal lede landet under Trumps fire år i Det Hvide Hus.

Statsministerens overvejelser deles kun af en lille kreds. Men det vil undre, hvis respekten for embedet og ansvarets åg ikke vejer tungere end partiegoistiske interesser.

Hendes skuldertræk af svar på alle indenrigspolitiske provokationer tyder i hvert fald på det.

Derfor: Folketingsvalg nu? Næppe.

Er du enig eller uenig med Lautrup-Larsen?

Deler du Peter Lautrup-Larsens vurdering? Eller mener du, at Mette Frederiksen burde tage et valg nu? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: søndag 9. februar 2025
Artiklen er sidst opdateret søndag 9. februar 2025 kl. 22:14