Peter Lautrup-Larsen: Statsminister på retræte

Den seneste uge synes det tydeligt. Statsministeren og andre ledende regeringspolitikere er på retræte.

Tilsyneladende er de på vej til at justere nogle af de mere upopulære afsnit i regeringsgrundlaget.

Anderledes kan man vanskeligt tolke det, når de nu er tavse om et af de mere detaljerede forslag i det fælles arbejdspapir, der skulle devaluere seniorpensionen for at cementere Mette Frederiksens kronjuvel, den såkaldte Arne-pension.

Mon ikke den besparelse er på vej i den store politiske glemmebog.

Forslaget fra Faglige Seniorer

Desværre for nuværende pensionister omfatter en kommende charmeoffensiv over for vælgere ikke Faglige Seniorers forslag om straks at regulere folkepensionen og andre overførselsindkomster efter den forventede lønudvikling. I modsætning til i dag, hvor forhøjelsen af pensionerne må vente to år på, at regnedrengene i centraladministrationen finder ud af, hvor meget lønnen faktisk steg.

En ventetid, der kan mærkes, når inflation og priser eksploderer som det seneste år.

Automatreaktionen på forslaget fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), de øvrige regeringsordførere og et flertal i Folketinget var af den slags, der gør diverse spindoktorer fortjent til deres løn.

Det var noget med beregningsteknik og så, at pensionisterne skal kunne stole på det, de får og ikke ender med at skylde statskassen penge, fordi lønnen ikke stiger som ventet.

En type af et politisk svar, som er tæt på vitterligt vås. Der er næppe mange pensionister, som er mere glade for og trygge ved, at staten skylder dem penge end det omvendte.

Den mere reelle forklaring er i stedet, at regeringen ikke vil afsætte de par milliarder, det koster at fremrykke forhøjelsen i inflationstider. Ellers kommer pensionisterne ind i køen af alle de andre, der kræver ekstra eller vil slippe for at betale det, som regeringen forslår.

Det er allerede blevet mødt med voldsomme protester, at flertalsregeringen agter at gøre halvdelen af kandidatuddannelserne kortere og fjerne det sidste og ekstra SU-år, hvor de studerende i dag får støtte til at blive forsinket færdige med deres eksamen.

Den øvelse bliver kun vanskeligere, hvis det ligner forbundne kar, hvor de sparede penge på de studerende bruges til en pensionsforhøjelse.

Nye toner om seniorpension

Plads til nye milliarder bliver der slet ikke, hvis flertalsregeringens tavshed om seniorpensionen dækker over, at den nu opgiver at bruge besparelser på den til at finansiere Arne Plus-pensionen. Det koster i sig selv statskassen millioner i forhold til finansminister Nicolai Wammens øjeblikkelige budgetter.

Netavisen Pio, der er tæt på Socialdemokratiet, mener således at vide, at regeringen snart tager forslag fra fagbevægelsen på ordet og indbyder til trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter for at finde en løsning på netop tilbagetrækning og nedslidning.

Det kan ikke være fordi, at SVM-regeringen forventer et ja til sine planer med tanke på, at fagbevægelsen på dette område ellers truer med at gå på barrikaderne. Det er naturligvis, fordi regeringen opgiver at fremture.

Sund fornuft

Det vil i hvert fald være sund fornuft, der lever op til det gode gamle politiske råd, at befinder man sig nede i et hul, så er det klogt at holde op med at grave videre. En SVM-regering, der har mistet næsten hver fjerde vælger i de fleste meningsmålinger, har næppe appetit på flere upopulære forslag, der konkurrerer med afskaffelsen af store bededag i vælgernes bevidsthed.

Så hellere hånd i hånd med fagbevægelsen og lønmodtagerne om en ordning, alle er glade for. Selv om det bryder med Mette Frederiksens overordnede signal ”glem det, glem det” til dem, der gerne vil arbejde mindre.

Forklaringen er endda lige for, der gør det nemmere at komme op af hullet.

Regeringen kan finde argumentet for at frede eller i hvert fald mindske udhulingen af seniorpensionen i de netop indgåede overenskomster. Som en slags kvittering for lønmodtagernes bragende ja. Deres ansvarlighed rummer mulighed for at dæmpe kravet i regeringsgrundlaget om at øge arbejdsudbuddet frem mod 2030 svarende til 45.000 fuldtidsstillinger.

I stedet kan regeringen med god grund hævde, at der med en politikerfloskel foreligger ”en ny situation”, som ikke kræver helt den samme rettidige omhu for statsfinanserne, der ellers gennemsyrer regeringsgrundlaget.

Ikke nemmere

Naturligvis vil en sådan retræte ikke gøre det nemmere for et andet regeringsparti, nemlig Venstre. Risikoen er åbenbar for, at tilbagetrækningsdebatten bliver endnu en af dem, hvor Venstre får forklaringsproblemer under anklage for også her at bøje sig for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet.

Men lad os nu se. Hvis nu de mindre landbrugsejendomme får revurderet deres ejendomsskat, der ellers truer dem med voldsomme stigninger, så bliver meget måske lettere.

Noget for noget. Større studehandler er set i dansk politik.

Historisk nedtur

Øjebliksbilledet er i hvert fald tydeligt.

Mette Frederiksen har brug for at kunne svare socialdemokratisk på nye spørgsmål om, hvad der er blevet af hendes tidligere standhaftige forsvar for velerhvervede velfærdsrettigheder fra tiden før SVM-regeringen.

Især, når meningsmålingerne tegner en historisk nedtur hos vælgerne ikke kun for de tre regeringspartier, men også for hende selv.

Faglige Seniorer fik ikke det ønskede svar på kravet om hurtigere regulering, men mon ikke kommende nedslidte seniorpensionister kan håbe på bedre held, når den øjeblikkelige tavshed bliver afløst af ny tale.

 

Først publiceret: fredag 21. april 2023
Artiklen er sidst opdateret torsdag 3. august 2023 kl. 13:53