Peter Lautrup-Larsen: Solidt placeret i den blå luft

Vi bringer en efterlysning. Hvem er egentlig blå bloks bud på en kommende statsminister?

Lad være, at det ikke er det mest presserende spørgsmål i øjeblikket. Den amerikanske præsident Donald Trumps uforudsigelige krav på Grønland og besynderlige forestillinger om fordelene ved nye høje toldsatser i den internationale handel stjæler af gode eller snarere dårlige grunde al opmærksomhed.

Men det ændrer ikke på, at politik i den sidste ende drejer sig om at erobre magten. 

Så hvem ser partierne på højre side i dansk politik egentlig som deres kandidat til at udfordre den nuværende socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen?

Er det Liberal Alliances Alex Vanopslagh?

Eller måske Venstres Troels Lund Poulsen, hvis ellers SVM-regeringen ender som en engangsforestilling?

Eller måske endda Moderaternes Lars Løkke Rasmussen, hvis det er de blå partiers eneste mulighed for at slippe af med hende?

De øvrige partiformænd tror end ikke på sig selv og er ikke i spil.

Luftkasteller

Svaret blæser i vinden. Eller om man vil: Med fødderne solidt placeret i den blå luft. Lad os tage de mulige navne ét ad gangen.

Alex Vanopslagh vil ikke sige nej, hvis han får statsministerposten tilbudt. Sådan må man forstå ham i et interview med Børsen for nylig, hvor han med sine egne ord, ”hvis pilen peger på mig”, gjorde politiske kommentatorer den tjeneste at lægge op til bogstavleg.

Men han springer endnu ikke ud som egentlig kandidat, selv om Liberal Alliance i den seneste meningsmåling fra Verian i Berlingske er blå bloks klart største parti med formodet støtte fra hver ottende vælger, hvis der var valg i dag.

Måske fedtspiller han for ikke at være en gammel nyhed den dag, statsminister Mette Frederiksen bimler med valgklokken. Eller også – og i så fald klogt – ved han, at et erklæret statsministerkandidatur på forhånd vil have nederlaget i sig.

På en god dag kan Vanopslagh håbe på støtte fra De Konservative og Danmarksdemokraterne foruden sit eget parti. Måske også Dansk Folkeparti og endda om end mere usikkert nyopstillede Lars Boje Mathiesens Borgernes Parti.

Meget vil være ledsaget af alle mulige eller snarere umulige politiske krav. Og under alle omstændigheder alligevel skrabet mål.

Den øjeblikkelige blå blok til højre fra regeringen er meget langt fra et flertal. Det får den kun, hvis Venstre ”vender hjem” fra regeringssamarbejdet med Mette Frederiksen i SVM-regeringen til de gamle venner.

Og regnestykket på de 90 mandater til et flertal går nok først op, hvis mandaterne bag Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og måske endda De Radikale også tælles med. Mange luftkasteller har tidligere haft et mere solidt fundament end det.

Pilen peger endnu ikke på Vanopslagh og den kommer næppe til det. Svaret i Børsen er en gratis omgang.

Statsminister i medvind

Lige nu knytter de blå forventninger sig til, at SVM-regeringen bliver en parentes. Det meste tyder da også på, at de tre regeringspartier går hver til sit, når valget kommer formentligt tidligst til næste forår.

Deres fælles flertal er væk ikke kun i meningsmålingerne, men også i Folketingssalen. Det var et af de afgørende argumenter, da de dannede SVM-regeringen på Marienborg i december 2022.

Venstres formand Troels Lund Poulsen vil i så fald være en ”fri” mand. Men han vender ikke tilbage til blå blok for at gøre Vanopslagh til statsminister. Så gør han det for at blive det selv.

Det kræver et egentlig brud med Mette Frederiksen fra valgkampens første dag. Men hvor klogt er det?

Her og nu tegner meningsmålingerne et billede af en statsminister i medvind. Et rødt flertal bag hende er det mest sandsynlige udfald af et kommende folketingsvalg. Alle Venstres argumenter for at gå i regering med hende i 2022 vil stadig være gældende.

Troels Lund Poulsen kan godt udråbe sig som blå statsministerkandidat. Men mistanken vil nære og spørgsmålene vil ramme i byger: Laver han en Jakob Ellemann-Jensen som efter valget i 2022? Svigter han valgløfterne og forsætter som minister i hendes regering alligevel?

Venstre-formandens valgkamp for at blive Danmarks næste statsminister vil bygge på sandbund. Det taler derfor for et Vanopslagh-svar: Hvis pilen peger på mig.

Løkke ser ikke til højre

Så langt vil Moderaternes Lars Løkke Rasmussen end ikke gå i sit svar. Om end han vil tænke det.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt har så bastant afvist enhver tanke om at støtte Løkke – ikke kun som statsminister, men som minister i det hele taget – at Løkke ikke ser til højre. Tværtimod roser han regeringen, vil gerne forsætte under Mette Frederiksen og udelukker ikke andre partier i regeringen. End ikke SF.

Sandsynligheden taler for, at vi ikke kun har haft en med Mette Frederiksens ord ”mærkelig” regering i næsten fire år, men også får en anderledes valgkamp, når partierne møder vælgerne til valget næste år.

Den bliver uden de traditionelle statsministerdueller på DR og TV2, når der kun er én erklæret kandidat – nemlig Mette Frederiksen. Og ikke en blå.

Nogle vil mene, at et manglende blåt svar vil være som at købe katten i sækken. Stærkt er det næppe.

Først publiceret: mandag 7. april 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 7. april 2025 kl. 11:57