Peter Lautrup-Larsen: Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback

Lad det være sagt straks. Statsminister Mette Frederiksen havde naturligvis ikke håbet på ballade om Grønland og krise mellem Danmark og USA efter Donald Trumps udtalelser, hvor han ikke udelukker at bruge militær eller økonomisk magt for at få sin vilje.

Men når nu dramaet er en realitet, giver det hende og SVM-regeringen en uventet mulighed for et comeback i vælgernes bevidsthed.

Mønstret fra corona-tiden gentager sig. Indholdet er naturligvis et helt andet, men den udøvende magt ligger hos Mette Frederiksen og den øvrige regering. Som dengang står oppositionen på sidelinjen og må vente på at blive tilkaldt til orientering for partilederne i statsministeriet. De kan rådgive, men har reelt ikke andet valg end at støtte hende og regeringen i dens beslutninger.

Situationen råber på sammenhold og samarbejde. Enhver offentlig kritik af statsministerens og SVM-regeringens fremfærd risikerer – og med rette – at blive udlagt som at svække den danske forhandlingsposition over for den tiltrædende amerikanske præsident.

Jagter billige point

Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen har således allerede i Berlingske fredag 10. januar uden direkte at sætte partinavne på – men alligevel så det ikke kan misforstås – kritiseret Liberal Alliance og De Konservative for netop det, efter de har efterlyst en tidligere og hårdere reaktion fra Mette Frederiksen. Rabjerg mener, de ”jagter billige point”.

Svaret fra Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh er nok så sigende, når han nøgternt blot konstaterer, at statsministeren nu reagerer, som han har efterlyst. Det er at lægge låg på partipolitisk fnidderfnadder og Rabjerg stikker derfor sikkert piben ind for ikke selv at save i den gren, han sidder på.

Samtidig må de fire blå partier – Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti – nok holde krudtet tørt og vente med den offensiv mod Socialdemokratiet og regeringen, som de ellers klogt og opsigtsvækkende indledte i det nye år med annoncer om blåt samarbejde. Lige nu interesserer ingen sig for det.

Ondskabens akse

Så gør det nok mindre for Mette Frederiksen, at det samme gælder hele den debat om pensionsalderen, hun selv satte på dagsordenen for et halvt år siden for at få vind i de socialdemokratiske sejl som en slags valgtema i utide. Noget, som mest af alt fik uenigheden i den med hendes ord ”mærkelige” trepartiregering til at bryde ud for alle at se. Den debat er i lyset af Grønland og Trump om ikke glemt, nu gemt væk.

Nu trækker Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne på samme hammel. Kriseregeringen er igen tilbage.

Opgøret med Donald Trump om Grønland var ikke en del af statsministerens nytårstale, da hun talte om ”ondskabens akse”. Det var Rusland, Kina, Iran og Nordkorea, men facit er det samme.

Selv om USA er og bliver Danmarks vigtigste allierede, så må vi og det øvrige Europa nu opruste for at klare os selv. Det kan godt være, at Danmark for at par år siden traf den historiske beslutning at tillade amerikanske soldater på dansk jord og især Bornholm, men vi kan ikke regne med som en selvfølge, at Donald Trump sender dem, hvis krigen rykker tættere på.

Kan vende meningsmålinger

Mette Frederiksen, Venstres Troels Lund Poulsen og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen er naturligvis fuldt bevidste om, at de nu har muligheden for at vende meningsmålingerne og vinde tabte vælgere tilbage.

Opgøret om Grønland var ganske vist ikke forudset, da de dannede SVM-regeringen i december 2022, men argumenterne dengang om en usikker tid og nødvendigheden af en bred regering over midten kan de nu gentage som en slags ”hvad sagde vi”. De kan bare ikke bruge det til ret meget her og nu. Respekten for embedet og alvoren i sagen vejer givet tungere end popularitetsjagt.

Alle spekulationer om et hurtigt folketingsvalg kan man godt lægge til side. En opslidende dansk valgkamp midt i krisen med USA om Grønland med magtkamp om, hvem der skal lede Danmark de næste fire år, mens Donald Trump er præsident, vil naturligvis være halsløs gerning. Signalet vil være helt modsat det sammenhold, som statsministeren og regeringen appellerer til.

Bimler med valgklokken

Folketingsvalget kommer først, når en forhandlingsløsning med Donald Trump er på plads. Og med grønlænderne ikke at forglemme.

Det kan tage tid, men nok ikke de fulde 21 måneder, inden vi under alle omstændigheder skal til stemmeurnerne. Et godt bud er en valgdato i forsommeren næste år.

Når Mette Frederiksen igen bimler med valgklokken, vil det formentlig ikke være Grønland og Donald Trump, som tager dagsordenen. Vælgerne vil igen lade deres kryds afgøre af spørgsmål om klima, inflation, folkepensionens størrelse, skattelettelser og alt det andet, som vi er vant til. Men også af opfattelsen af politisk lederskab.

Statsministeren og regeringspartierne vil sandsynligvis stå et andet og mere styrket sted end for få dage siden.

Er du enig eller uenig med Lautrup-Larsen?

Har Peter Lautrup-Larsens ret eller uret, når han skriver, at Trumps udtalelser kan blive Mette Frederiksens comeback?

Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

 

 

Først publiceret: fredag 10. januar 2025
Artiklen er sidst opdateret fredag 10. januar 2025 kl. 13:00