"Hvis det ender med, at danskerne nu forstår alvoren af den russiske trussel, bliver ”åndelig oprustning” en vindersag. Ikke kun for Socialdemokratiet og Ida Auken, men for os alle," skriver Peter Lautrup-Larsen.

Peter Lautrup-Larsen: Mette Frederiksen står fast

Russiske droner tester ikke kun Danmarks beredskab, men også regeringens troværdighed. Midt i kritik og politisk spil kan Socialdemokratiets omdiskuterede idé om ”åndelig oprustning” vise sig at være mere rettidig end først antaget, skriver politisk kommentator Peter Lautrup-Larsen.

Senest opdateret: mandag 6. oktober 2025

Socialdemokratiet udnævnte for tre uger siden partiets folketingsmedlem Ida Auken til ordfører for ”åndelig oprustning”.

Dengang trak flere på smilebåndet over den højtravende titel. Andre partier slog fast, at de ikke havde planer om en tilsvarende talsmand eller -kvinde. Det fortryder de måske i dag.

Tanken bag den nye ordførerpost var nemlig at få en mere grundlæggende debat blandt danskerne om, at der er noget, som er værd at kæmpe for. Forsvarsvilje er ikke kun mere militær.

Peter Lautrup-Larsen

Peter Lautrup-Larsen har 40 år bag sig på Christiansborg. I 1980’erne som pressechef/spindoktor hos De Radikale. Derefter skrivende journalist og blandt andet politisk redaktør på De 3 Stiftstidender/JydskeVestkysten. De seneste 20 år som politisk reporter og analytiker på TV2.

Han har stadig rekorden for flest gange at have vundet konkurrencen som ”Ûberbesserwisser” i det populære politiske program Besserwisserne på TV2/News, hvor han derfor er udnævnt som ”Æresbesserwisser”.

Peter Lautrup-Larsen gik på pension efter som sidste opgave på TV2 at have dækket Rigsretssagen mod Inger Støjberg.

Han holder nu foredrag om aktuel politik eller om de 40 år med anekdoter om begivenheder og personer ”Fra Schlüter til Støjberg”.

Du kan få Peter Lautrup-Larsen og andre ud til foredrag i din klub eller forening gennem Faglige Seniorer.

Følg ham på det sociale medie Bluesky

Læs mere HER.

I dag med russisk – formentlig da – dronedrilleri ligner det rettidig omhu. Krigen rykker tættere på, selv om den lige nu med et militærfagligt ord er hybrid. Behovet er indlysende for at tydeliggøre for danskerne, hvad der er på spil.

Vi er i forreste række

SVM-regeringen med statsminister Mette Frederiksen i spidsen har placeret os i forreste europæiske række som høge i Ukraine-krigen med økonomisk og militær støtte til det angrebne land.

Regeringstoppens tre partiledere har med opbakning fra Folketingets store flertal med høj røst annonceret et paradigmeskifte, hvor kommende indkøb af forsvarskapaciteter ikke kun skal være defensive – de skal også kunne ramme mål i Rusland.

Vi kan kun gætte på, om dronedrilleriet er en direkte følge. En debat om det vil under alle omstændigheder være at gå ”fjendens” ærinde.

Mette Frederiksens modsvar på pressemøder og ikke mindst i en syv minutter lang videotale har da også været at stå fast. Statsministeren signaler med al sin kraft, hun ikke kunne drømme om et tilbagetog.

Næppe samme tillid

Man kan sagtens diskutere, om det er en vindersag for hende på samme måde som den faste hånd under corona-epidemien for fem år siden.

Myndighedernes håndtering af dronedrilleriet, mangel på overblik med hensyn til, hvor dronerne kom fra og vendte tilbage til, skaber næppe samme tillid som dengang. Lige som mange har svært ved at forstå, at dronerne ikke blev skudt ned, selv om myndighederne forsvarer sig med, at dronerne først da ville kunne koste menneskeliv, når vragrester ramte jorden.

Det trækker modsat for statsministeren, når hun og myndighederne bliver mødt af en Ekstrablads-forside med ordet ”Amatører”. Den opfattelse er avisens chefredaktør næppe ene om.

Lige nu er det med vindere og tabere i det politiske spil dog tæt på ligegyldigt. Statsministeren skænker det næppe alverdens tanker, at hun skal møde vælgerne ved et kommende folketingsvalg inden for det næste år. Dertil er respekten for embedet og ansvaret i den aktuelle sag for stort.

Men naturligvis ligger der et eller andet sted – ikke mindst hos spindoktorer og valgstrateger – en underliggende opfattelse af, at dronedrilleriet måske er en ”gamechanger” – den ændring som får hendes og regeringens meningsmålinger til at pege opad igen.

Stor fristelse

På Christiansborg synes fristelsen derfor at være stor især blandt blå partier for med et gammeldags ord ”at drive” politik. Altså at prøve at slå vælgermæssig og politisk mønt af en sag, hvor regeringen populært sagt sidder i møg til halsen. Mette Frederiksen skal ikke på den led have det for nemt.

Den konservative formand Mona Juul talte om, at Danmark var ”ydmyget”. Trods sin deltagelse i de sidste mange års forsvarsforlig meldte partiets ordfører på området, Rasmus Jarlov, ligeledes hus forbi ved at påpege, at de konservative i et årti havde foreslået et bedre dansk luftforsvar uden at få opbakning.

Og Dansk Folkepartis retsordfører Mette Thiesen krævede, at Rigspolitichef Thorkild Fogde blev fyret. For blot at nævne noget.

Kan blive en vindersag

Oppositionen både til højre og venstre har tydeligvis fortrudt, at de længe gav statsministeren medløb til at træffe afgørende beslutninger under corona-epidemien uden om Folketinget, mens de holdt politisk borgfred på Christiansborg. Det gentager sig ikke nu.

Få gratis nyhedsbrev om politik

Få nyheder om seniorpolitik direkte i din mailboks, når nyheden sker.

Tilmeld dig Faglige Seniorers nyhedsbrev om seniorpolitik.

Det er gratis.

Men omvendt kan et politisk opgør om skyld og ansvar let blive udlagt som at undergrave den tillid til regeringen og myndigheder, der synes påkrævet også i dag.

Det er da også det foreløbige modsvar fra Socialdemokratiets politiske ordfører Christian Rabjerg Madsen, som næppe taler uden Mette Frederiksens godkendelse.

Hybridkrigens formål er ikke kun at skabe angst og frygt, men også at slå splid.

Men hvis det ender med, at danskerne nu forstår alvoren, bliver ”åndelig oprustning” en vindersag. Ikke kun for Socialdemokratiet og Ida Auken, men for os alle.

Hvad mener du?

Er der brug for “åndelig oprustning” i en situation med trusler om krig? Din holdning er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Læs Peter Lautrup-Larsens klummer

Peter Lautrup-Larsens skriver klummer med politiske analyser for Faglige Seniorer. Læs tidligere klummer her:

De gamle partiers valg – trods alt

Den sidste gavebod

Mette Frederiksen står fast

Næste valg bliver meningsmålingernes valg

Fremtiden truer pensionistregeringen

Sidste udkald for Pia Olsen Dyhr

Solidt placeret i den blå luft

Stilhed før stormen

Folketingsvalg nu? Næppe

Trumps udtalelser kan blive Mettes comeback

Mette mørke tale

Trumps regning truer

Valgtrommen buldrer

Hvem vil være blå statsminister?

Sammen hver for sig

SVM-regeringen må overveje at genindføre Store Bededag

Om EU-valget: Partiledernes valgkamp

Tilbage til fortiden

Dansk politik sander til

Hvad gør Troels Lund Poulsen?

Her er det, der afgør dansk politik

Vanopslagh som statsminister er vitterligt vås

Danskerne har ikke taget regeringen til sig

Historisk løft af velfærden eller nedskæring?

Tidlig bogstavleg udstiller regeringen

Tiden går: Når regeringen det, den vil?

Nu venter vi på Mette

Kan statsministeren få ånden tilbage i flasken?

Rygterne om Mette, Løkke og Ellemann

Statsminister på retræte

Mettes regering udfordrer velfærden

Hvem er Mettes modkandidat til statsministerposten

Der er mening med galskaben

Partierne tænker ud af boksen

Opstandelsen om store bededag

Ny virkelighed i dansk politik

Nu får vi en bred regering

Mette F. består mesterprøven

Alle må forholde sig til Løkke

Valgkamp på den politiske midte

Politisk drama i tre akter venter forude

Statsministeren kan stadig handle – og overraske

3 bud på, hvornår valget kommer

Den sædvanlige EU-historie – og dog

Det er økonomien, dumme

Aflyst velfærdslov varsler valgkamp

Mette Frederiksen skynder sig langsomt

Først publiceret: mandag 29. september 2025
Artiklen er sidst opdateret mandag 6. oktober 2025 kl. 10:16

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og
  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
  • Gå ikke glip af nyheder fra Faglig Seniorer

  • Dette felt er skjult, når du får vist formularen