Peter Lautrup-Larsen: Valgfeberen raser

Christiansborg sitrer af valgfeber.

Statsminister Mette Frederiksen og en lille inderkreds er de eneste, som kender hendes overvejelser om datoen for næste folketingsvalg, men det afholder ikke andre fra at have en mening om, hvornår valget kommer.

Nogle sværger til et lynvalg i marts. Andre tror mere på slutningen af maj eller begyndelsen af juni, mens færre mener, statsministeren venter til lige inden Grundlovens fastsatte deadline 31. oktober. Der er kvalificerede argumenter for det hele. 

For lynvalget i marts taler, at meningsmålingerne må friste Mette Frederiksen her og nu, hvis hun tænker på sig selv og sit parti.

Hun og Socialdemokratiet har medvind og krisen om Grønland mod den erobringshungrende amerikanske præsident Donald Trump har igen i manges øjne løftet hende som en stålsat politisk leder med overblik, erfaring og ikke mindst et netværk blandt europæiske regeringschefer, som hun uvurderligt har trukket på.

Alligevel må hun spørge sig selv, om det afgør mandaternes fordeling i et folketingsvalg. Det hjalp ikke den daværende socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen, at han tilbage i 2001 efter terrorangrebet i New York 11. september nød bred respekt for sit lederskab.

Han tabte alligevel valget til Venstres Anders Fogh Rasmussen et par måneder senere.

Den nære verden

Udenrigspolitisk lederskab er et godt udgangspunkt, men i den sidste ende afgør vælgernes opfattelse af deres nære verden mere, hvem de stemmer på.

Det ved politikere og partier naturligvis alt om. Statsministeren har således fulgt op på sin nytårstale, hvor hun gik bodsgang og undskyldte, hun ikke havde taget almindelige danskeres bekymring over stigende fødevarepriser alvorligt nok.

Nu venter vedtagelse den 26. februar af fødevarechecken, som hver tredje dansker får i maj.

Mette Frederiksen har dertil som socialdemokratisk formand uden af afstemme det med regeringspartnerne i SVM-regeringen lanceret forslaget om en ”Lilleskole”, hvor der højest må være 14 elever i de mindste klasser for at løse de åbenbare problemer med mistrivsel på mange skoler.

Velfærden står igen øverst på hendes dagsorden.

Svaret tilbage

Forslaget er som taget ud af SF’s partiprogram. Men aktion avler ofte reaktion. SF-formand Pia Olsen-Dyhr har i hvert fald svaret tilbage med en valgkanin op af hatten med forslaget om at genindføre store bededag, sådan som de blå partier til højre for regeringen allerede kræver det.

Den diskussion er derimod en gammel nyhed, hvis statsministeren venter med valget til slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Her er forhandlingerne i Washington mellem USA, Danmark og Grønland formentlig endt med en afklaring på Grønlands-krisen og et valg forstyrrer derfor ikke mere den proces.

Desuden er en række af gaverne i SVM-regeringens aftale om dette års finanslov med De Konservative også endeligt vedtaget i Folketinget – for eksempel det forhøjede seniorfradrag i april som omtalt i Faglige Seniorers seneste nyhedsbrev. Det er også et rygstød.

Til gengæld kan det være, at hendes medvind i meningsmålingerne er løjet af og muligheden for at kapitalisere mandatmæssigt på lederskabet er mindre.

Venter med valget

Den tredje mulighed er, at Mette Frederiksen venter med valget til september eller endda oktober. Det vil være ”at gøre arbejdet færdigt”. Hun udnytter dermed sandsynligvis også andre partiers utålmodighed.

Måske har de brugt krudtet med egne forslag i utide – som i så fald SF med store bededags-kravet – og penge på annoncer med videre., de derefter mangler i den egentlige valgkamp.

Men det gælder vel også hende selv med forslaget om en ”Lilleskole”? Vælgerne har sandsynligvis også vænnet sig til fødevarecheck og lav el-afgift og dermed også glemt, hvem der har den politiske ophavsret. Det trækker modsat af at vente endnu syv/otte måneder.

Ikke nogen nem opgave

Det er formelt statsministerens eneafgørelse, hvornår hun indstiller til Kongen, at der udskrives valg.

Opgaven er ikke nem. Med et Kennedy-citat har ”En sejr har mange fædre. Et nederlag kun én”. Hvis hun taber et lynvalg, skulle hun have ventet. Hvis hun udskriver valget til maj/juni eller efter sommerferien og taber det, skulle hun ikke have ventet. Hvis hun vinder, er alle derimod enige i det geniale.

Poul Nyrup Rasmussen sagde engang i en privat samtale med mig om sine overvejelser som statsminister om en valgdato: ”Hvis man ikke har prøvet at være nummer ét, aner man ikke, hvad man taler om”.

Det var ikke argumenterne for og imod, han tænkte på. Men ansvarets åg.

Hvad mener du?

Hvornår mener du, der er størst sandsynlighed for, at statsminister Mette Frederiksen udskriver valg. Din vurdering er velkommen på Faglige Seniorers Facebook-side.

Først publiceret: mandag 16. februar 2026
Artiklen er sidst opdateret mandag 9. marts 2026 kl. 12:56